|
Jeg har i løbet af
April måned været til to meget interessante arrangementer
vedr. hundene. Det første var hos Jens Ruhnau i Måløv, han
har den eneste special-tandklinik for hunde, katte og andre kæledyr
her i Danmark.
Det var i forbindelse
med, at jeg en gang om måneden siden nytår har tager flyveren
til København for at børste og vaske Helles Havaneser, at jeg
fik kendskab til dette arrangement. Helle har været meget dårlig,
og har været indlagt flere gange siden nytår, og for at holde
Sophie i pels aftalte vi, at jeg skulle komme og børste og
vaske hende en gang i måneden. Jeg var så heldig, at denne
informationsaften faldt på et af de tidspunkter hvor jeg var
over for at ordne Sophie.
I løbet af aftenen
fik vi indsigt i, hvad de kan på denne klinik. Indimellem kunne
man næsten ikke tro sine egne øjne, når man så nogle af de kæbebrud,
kræftoperationer i mundhulen, tandreguleringer osv. som Jens
Ruhnau er i stand til at foretage, det var helt utrolig.
Vi blev også undervist i vigtigheden af, at vore kæledyr får
børstet tænder. Alt det Plaqueof og andre vidundermidler man
kan købe for at bekæmpe dårlig ånde, og rense tænderne var
iflg. Jens Ruhnau intet værd, det eneste der iflg. ham talte
var tandbørste og tandpasta 1 gang om dagen.
Vi så nogle kedelige eksempler på, hvordan hundens mund kan
komme til at se ud, hvis man ikke gider eller ved, at hunde og
kattes tænder skal passes ligesom menneskers. Vi fik også at
vide hvor meget dårlig mundhygiejne kan påvirke hunde og
kattes helbred. Faktisk så er det sådan, at nogle af dyrenes
indre organer kan tage skade hvis de har dårlige tænder eller
betændt tandkød. Han viste os også hvordan man undersøger
dyrene inde i munden for at se om de har tandbylder, kræftsvulster
ol. Dyr viser ikke altid tegn på smerter, så derfor skal man
selv være opmærksom.
Så alt i alt vil jeg
sige, at det var en meget informativ aften. Og jeg vil varmt
anbefale andre at melde sig til, hvis der bliver holdt flere af
den slags arrangementer på Dyretandklinikken i Måløv.
Den 12 April havde
vores kreds arrangeret en aften med All Round dommer Gert
Christensen hvor han kom og fortalte om udstillinger,
dommerkritikker, og hvad en dommer ellers ser på når han dømmer
på udstillinger. Vi var en håndfuld fra vores ringtræningshold
som meldte os til dette arrangement. Der var omkring 60-70
personer.
Arrangementet var delt sådan ind, at Gert holdt foredrag i 1½
time, så var der en pause på ca. ½ time, herefter havde en
fra kredsen sin hund med, så Gert kunne vise hvad der er hvad
på hunden når de f.eks. skriver kryds ol. i kritikken, og så
var der spørgetid de sidste 3 kvarter.
Vi fik lært lidt om hundes anatomi, helhedsindtryk, fejl osv. og
hvad Gert mente var vigtig når han dømte. Især sundheden og
temperamenten lagde ham meget på sinde.
Han fortalte også hvordan nogle udstillere tror de kan snyde
dommerne f.eks. ved at stille deres hund op og pakke den sammen
i håbet om at dommeren ikke kan se hvor lang den er i kroppen,
hvordan nogle udstillere forsøger at kamuflere dårlige vinkler
ved at gå i små trekanter inde i ringen osv. Det var meget
morsomt at høre hvor meget dommerne oplever af den slags, og
hvor meget de indimellem må stå model til hvis udstillere ikke
lige får de præmieringer de havde regnet med
Han fortalte også at
en hundeudstilling er en skønhedskonkurrence hvor det er
helhedsindtrykket der tæller, det er der åbenbart nogle
dommere der har glemt, de bider sig i stedet fast i nogle småfejl,
såsom skønhedsfejl på bidet, småfejl i øjenfarven osv. og
glemmer så at se på hundens andre kvaliteter hvilket ikke er særlig
professionelt.
Vi fik også forklaret
hvordan man bære sig ad inde i ringen, og at man ALDRIG går
foran en anden hund, med mindre at hunden sætter sig for at besørge,
eller på andet vis bliver forhindret i at fortsætte rundt i
ringen. Ellers går man kun foran andre hunde hvis dommeren
giver lov.
Lige præcis her var
jeg meget interesseret i at høre hvad Gert Christensen ville
sige da spørgsmålet blev stillet (ikke af mig, men af en anden
deltager) for jeg oplevede jo, at der var nogle udstillere i Tønder
som mente, at jeg skulle gå foran en hund der blev ved med at
vende sig da vi gik rundt i ringen.
Et par af dem som mente jeg skulle gå om foran, havde
tydeligvis glemt hvad der skete for mange år siden da der var
en Tjekke som gik om foran en anden hund inde i ringen.
Tjekken kom til udstilling i Herning med en flot han som havde
et hav af titler med sig, heriblandt også Verdensvinder og
Europavinder. Den hed Rainbow Warrior og var importeret fra
kennel Ganesan i Finland. Da Tjekken til sidst skulle gå om
bedste han i racen, mente han åbenbart at den han som gik foran
ham sinkede ham, for pludselig overhalede han så han kom til at
gå forrest, det kostede ham førstepladsen. Den hund der vandt
havde ikke tilnærmelsesvis den kvalitet og udstråling som
Tjekkens hund. Men dommeren tolererede ikke at nogle udstillere
lavede deres egne regler inde i ringen, så derfor blev Tjekken
med sin flotte han sat ned bagved den hund han overhalede.
Så begynd ALDRIG at
overhale andre inde i ringen med mindre dommeren giver lov.
Heller ikke selv om bedrevidende udstillere forsøger at bilde
andre ind at det kan man godt. Er der en hund som vil gå og
vende sig er det god tone at ejeren træder ud til siden og
lader de andre hunde passere, og så kan vedkommende selv
fortsætte bagerst. Sådan gør man iflg. dommer og udstillere i
andre racer.
I pausen og det
efterfølgende kaffebord snakkede vi med andre om deres
oplevelser i ringen, og jeg kunne høre at råberiet om
usportslig optræden åbenbart er blevet meget almindelig, især
i de små lukrative racer, her er det så vidt jeg kunne forstå
heller ikke ualmindelig at nogle bliver truet af andre
udstillere. Så det er åbenbart en tendens man skal vende sig
til hvis man vil udstille i de små indbringende racer.
Ugen efter
arrangementet med Gert Christensen var jeg på besøg i Sverige,
her er der også indenfor de sidste par år kommet nye
udstillere til, som flere gange har beskyldt nogle af de opdrættere,
som altid har haft et godt ry, og som altid har opført sig upåklagelig
inde i ringen for usportslig optræden.
Til
arrangementet med Gert Christensen var der ringtrænere for hele
kreds 9, og vi snakkede om, at man skal forbereder de nye
udstillere på, at de pludselig kan blive overfaldet med vilde
anklager når de kommer på udstilling, især hvis det går godt
for dem.
I kreds 9 er der mange jagthunde, brugshunde og terrier
udstillere/opdrættere, og iflg. dem er der mange af de
Østeuropæiske dommere, som ikke er det vi forstår ved
hundedommere. De køber sig til deres dommeruddannelse,
forstået sådan, at i Østeuropa hvor meget er korrupt og
pengestyret, kan man købe sig til næsten alt, heriblandt også
en dommeruddannelse.
Så
der er åbenbart noget om den snak jeg hørte under
Verdenshundeudstillingen i Herning hvor en Canadisk
udstiller sagde, at standarden på de forskellige racer
daler stiller og rolig hvis der er for mange Østeuropæiske
dommere som har sat deres fingeraftryk. Det er også så som så
med respekten for de Østeuropæiske dommere fra andre dommere
rundt i verden.
Der
har været nogle skandaler fra forskellige sygehuse i provinsen
hvor der er blevet ansat Østeuropæiske "læger" med
flotte eksamenspapirer. På et af sygehusene fandt man først ud
af, at det kun var på papiret Østeuropæeren var læge, da de
stod nede på operationsstuen, her vidste den Østeuropæiske
læge ikke engang hvordan man måler iltet i blodet under en
operation.
Så
måske skal Dansk Kennel Klub og de små specialklubber være
lidt mere kritiske med, hvem de invitere som dommere fra
Østeuropa. Når man kan få en lægeuddannelse uden at bestå
en eneste semester, så er det såmænd nok en smal sag at købe
sig til titler All Round hundedommer.
Så
også dommeraftenen med Gert Christensen var meget lærerig og
informativ. Og så har Gert en dejlig form for humor som passer
fint til os her i Vestjylland |