|
Historie
Racen stammer fra det vestlige Middelhavsområde og er
udviklet i de spanske og italienske kystegne. Det ser ud
til, at disse hunde på et tidspunkt blev bragt til Cuba.
Racens mest almindelige farve
“havannabrun” har fejlagtigt givet anledning til den
legende, at der var tale om en race med oprindelse i
Havana, Cuba’s hovedstad.Forholdene har medført, at
racens gamle blodlinier er totalt forsvundet fra Cuba,
nogle efterkommere har overlevet i USA efter at være
smuglet bort fra øen.
Udseende og væsen
En dværghund af rektangulær
format.
Skulderhøjde: 23-27 cm (Idealmål)
Tolerance 21-29.
Skalle: Flad og bred. Stop
uanseelig.
Snude: Relativ smal, med meget
smalle, ikke nedhængende læber, sort næse, saksebid
Øjne: Temmelig store og meget
mørke, foretrukne sorte med mandelformede åbninger.
Øre: Relativt spidse hængeøre med
folddannelser.
Halen: højt båret med lange
silkeagtige hår.
Dybt bryst med buede ribben.
Hårene: bløde og glatte, let
buede i spidserne.
Må højst klippes lidt ved kløerne.
Lang blød og silkeagtig pels, hvilket giver den en
stor elegance og usædvanlig fornemhed.
Sjældent ren hvid, mest beige
i alle afskygninger, brun, grå, koksgrå, sort eller
hvid - med store aftegninger i de forannævnte
farvetoner.
Havaneseren er usædvanlig
intelligent og er gennem sin altid nærværende
nysgerrighed meget let at opdrage. Med sit åbne væsen og
sin uimodståelig charme vinder den på et øjeblik
ethvert hjerte og bliver snart midtpunkt i enhver familie.
Den er usædvanlig morsom og
kammeratlig, derfor er den også at anbefale familier med
børn. Skønt dværghund er den af karakter og kondition
klar til at deltage i enhver legekamp.
I øvrigt er den også en usædvanlig
svømmer, der ikke ved noget bedre end at tumle sig i
vandet.
Havaneseren er også en udmærket
vogter og hyrdehund.
Ingen gæst bliver modtaget uhørt,
uden at det dog udarter sig til en hysterisk vedvarende gøen.
Havaneseren er meget knyttet til
“sin familie” og rigtig lykkelig, når den også
bliver optaget som værdigt familiemedlem, med daglige
pligter.
|
