Fokus og Nyheder

Opdateret den 29//09-2010

Bunden er nået

29/09
I går var jeg ude hos Karen for at se hendes små gravhundehvalpe, med mig hjem fra Karen fik jeg de sidste numre af Lille hund og Hunden.
Om aftenen fandt jeg Lille Hund frem og nåede til side 5, her ville jeg lige læse de etiske retningslinjer, som for en gang skyld var at finde i klubbladet, men mine øjne faldt på et indlæg fra Havanesernes racerepræsentant ang. Told og Skat. Jeg grinede højt mens jeg læste indlægget. Men ved nærmere eftertanke følte jeg, at dette indlæg måtte jeg altså kommentere på herinde på min Nyhedsside.

Indlægget handler om, hvordan nogle nidkære personer i hundeverdenen åbenbart føler det som deres kald at angive andre til Told og Skat. Anonymt selvfølgelig. Helt ærlig hvor langt kan man synke? Efterhånden er der kedelige typer, desværre også i Havaneser kredse, som er sunket ned på så lavt et niveau, at de må have nået bunden. Det værste er, at når angiverne er anonyme, så kommer alle pludselig under mistanke, det er en ældgammel krigsstrategi der er brugt i hundrede af år for at skabe splid mellem folk som i forvejen har et anstrengt forhold til hinanden

Det viser desværre også, at når der er mange penge med i spillet, så er det utrolig hvad mennesker vil gøre for at holde fast i deres markedsandel, ligesom det også viser, hvor langt de er rede til at gå for at skade andre.

Vi så et ubehagelig eksempel på hvad nogle mennesker er rede til at ofre for usselt mammon under Muhammed krisen. Her stod der en Arla repræsentant som styrede salget af Arla produkter i mellemøsten og flæbede over tabt indtjening, ja til sidst var han sågar rede til at sælge ud af vore demokratiske værdier for noget fetaost og et par liter mælk. Det viser i alt sin enkelthed hvor lidt der skal til for at sætte alt over styr. 

Farvel lille Pjusken

Søndag den 22 August fik Pjusken en let maveonde, jeg tog op til dyrlægen med ham om mandagen, og her så alt tilsyneladende ud til at være som det skulle, ingen feber, ingen problemer med analkirtlerne, men måske lidt ondt i maven. Jeg fik noget Zoolac med hjem til Pjusken og så troede vi at det her hurtig var overstået. Men i løbet af tirsdagen fik Pjusken det dårligere, ikke sådan at han ikke kunne spise, for jeg havde lavet noget skånekost til ham, men alligevel synes vi at han havde det værre med opkast et par gange natten mellem mandag og tirsdag, så jeg besluttede mig for at tage ham til dyrlægen igen om onsdagen, og denne gang bad jeg om at få ham ind til Dyrlægegruppen Vestjyllands specialist på smådyr Nina Nyengaard. Jeg gik og ventede og blev mere og mere bekymret i løbet af onsdag formiddag, fordi Pjusken kastede op flere gange, og nu begyndte han også at vise tegn på smerter.
Da jeg kom op til Nina sagde hun med det samme at det her var alvorlig, det kunne hun se på Pjuskens tandkød, og farven i hans afføring. Pernilla og mig havde forinden aftalte, at Nina skulle tage blodprøver og ultralydsskanne Pjusken. Det ville tage et par timer.

Jeg kørte hjem og fik fat i Pernilla, og vi snakkede om hvad der skulle ske hvis det var det ene eller det andet Pjusken fejlede, og Pernilla forsøgte uden held at komme i kontakt med Görel som jo også har en interesse i Pjusken fordi han kom herned oppe fra Görel da han var 7 måneder..

1½ time efter jeg var kommet hjem ringede Nina oppe fra dyrehospitalet, og  nu havde hun en chokerende diagnose, Pjusken havde betændelse i sin bugspytkirtel. Sådan en betændelse kræver en lang og vanskelig behandling, og idet Pjusken ikke helt var nået op på idealvægten for en hund på hans alder, ville det blive svært for ham at komme igennem sådan et sygdomsforløb. Så Erik og mig besluttede sammen med Pernilla at få Pjusken aflivet. Så det skete onsdag eftermiddag kl. 16.

Vi er alle dybt chokeret over, hvor hurtig det som alle troede var en ganske almindelig maveonde kunne udvikle sig til noget så tragisk på så kort tid. Nina sagde, at en betændelse i bugspytkirtlen ofte bliver forvekslet med, at hunden har slugt et fremmedlegeme, eller har dårlig mave, fordi symptomerne er opkast og en smule diarre, men ingen feber.

I dag er det Felix fødselsdag, Hurra Hurra Hurra.
Ja i dag den 14 August fylder Felix 8 år. 
På billederne som er taget i Juli, havde Felix lige været over hos Lene, og fået 4-5 cm klippet af sin pels i længden.
Så Felix er den af mine Havanesere som så absolut har den største pels. Felix fletninger er omkring 20 cm. lange. 

08/08
Flere ting i nedenstående er sendt til mig fra andre, bla.  optællingen af dansk opdrættede hunde under KSS som fik verdensvinder titler.

Her lidt over en måned efter Verdenshundeudstillingen, er de danske opdrættere som klarede sig mindre godt til World Dog Showet, ved at komme op til overfladen igen efter den lussing de fik i Herning, så nu skal det retfærdiggøres at det gik så dårlig for dem i international konkurrence. 

En dårlig dommer som ikke vidste noget om racen mener nogle udstillere. En opdrætter har været ude med, at de hunde som klarede sig bedst, slet ikke så ud som Havanesere skulle se ud, de havde alt for meget pels, og lignede iflg. denne storproducent mere Maltesere. Hvordan man kan nå frem til, at en sort Havaneser, mest af alt minder om en Malteser er uforståelig for normale mennesker. En anden opdrætter har været fremme med, at de finske opdrættere ødelægger standarden ved at komme med deres typer, for de er helt forkerte. Ja der er åbenbart nogle danske opdrættere som mener, at de er de eneste opdrætter i Europa der ved hvordan en Havaneser skal se ud.

På en hjemmeside står der, at dommeren bedst kunne lide de "finere" Havanesere, og de finere står i gåseøjne. Ja det er ikke så heldig, at der kommer en dommer, som forlanger at hundene er vaskede og børstede for at de kan opnå en god præmiering, det har jo i mange år været sådan her i landet, at man næsten ikke behøver at soignere sin hund for at klare sig godt på en udstilling. En del opdrættere har ligesom gjort racen til en natura hund som bliver udstillet som den går og står, med tissegule ben, rødt skæg, og løbeøjne, ikke så meget med badning og børstning før en udstilling, det behøves ikke.

Men mærkelig er det, at disse utilfredse opdrættere ikke slår sig sammen og klager over, at Dansk Kennel Klub henter en dommer til WDS som ikke kan finde ud af at dømme racen så det er til deres fordel.
Det er så typisk med denne afstumpede holdning, et eller andet skal de finde på i ærgrelse over, at det ikke var dem selv der vandt. For det kan jo ikke passe, at de finske udstillere vandt fordi de havde nogle flotte hunde. Det er åbenbart kun en lille håndfuld af de danske opdrættere, som kan avle flotte hunde, altså iflg. dem selv.

Men det er ikke kun blandt Havaneserne at de danske opdrættere klarede sig dårlig, faktisk så var det galt med stort set alle de hunde som er under Klubben For Små Selskabshunde. Der er 25 racer repræsenteret i KSS. I hver race blev der uddelt 5 verdensvinder titler: Bedste han og tæve, bedste unghunde han og tæve, og bedste veteran. Altså i alt 75 titler for de hunde KSS repræsentere. Der var 3 blandt KSS’es opdrættere som fik en verdensvinder + 2 veteraner.

Nu har dem som har bidraget med materiale til dette indlæg og jeg selv kontakt til ret så mange udenlandske opdrættere og udstillere, ikke kun blandt Havaneserne, men også blandt mange andre ejere af små selskabshunde. Der er flere af disse udenlandske opdrættere som har spurgt om der er mange Østeuropæiske dommere på de små racer i Danmark, for iflg. dem daler standarden stille og rolig hvis der er for stor en koncentration af Østeuropæiske dommere på racerne. I nogle lande er der kun få af de Østeuropæiske dommere man ønsker at se som dommere på de små selskabshunde, fordi mange af de små selskabshunde vi har her i Vest, slet ikke har vundet indpas i de Østeuropæiske lande.

Så måske er det Klubben For Små Selskabshundes valg af dommere som gør, at de små selskabshunde som høre under KSS har så svært ved at klare sig i international konkurrence. For i de sidste 4 år har der været rigtig mange Østeuropæiske dommere inviteret til at dømme i KSS. I andre grupper, og i flere lande rundt i Europa vil udstillerne slet ikke dømmes af Østeuropæere, her kalder de dem discount dommere.

29/06
Ja så er verdenshunde udstillingen 2010 overstået for denne gang. Et ret så flot arrangement DKK der havde fået stablet på benene. Vi snakkede meget om, hvor dejlig det var, at der for en gang skyld var rigeligt med plads rundt omkring ringene, og også masser af plads inde i ringene, på den måde kunne man rigtig se hvad der foregik under konkurrencerne. 

I forbindelse med bedømmelserne af Havaneserne blev det ret så tydelig, efterhånden som bedømmelserne skred frem, hvor stor en forskel der er på den standard de danske opdrættere har lagt sig på, og så det øvrige Europas standard, især de 3 andre Skandinaviske lande. Der var ikke meldt mange danske hunde til, og de få der var, havde særdeles svært ved at klare sig i konkurrencen, der var kun 2 eller 3 danske hunde som blev placeret blandt de 4 bedste, kun én dansk ejet vandt sin gruppe, men det var så også import fra Sverige. 

Jeg ved ikke lige om man skal grine eller græde over den kedelige kendsgerning, at de danske opdrætteres hunde skiller sig så meget ud fra det øvrige Europas. 

Når man tænker på, hvor mange hvalpe der er strømmet ud på markedet her i Danmark de sidste 4-5 år, så synes jeg egentlig det er lidt pinlig, at der ikke er én eneste dansk opdrætter der har formået at avle en hund der kan klare sig international. Og jeg undre mig over, hvordan formanden for Klubben For Små Selskabshunde kan komme med så fejlagtig en udtalelse, som den hun kom med i Hunden for 2 år siden hvor hun i store vendinger ytrede sig om, hvor godt de danske Havanesere klarede sig international. Ja jeg ved ikke hvem hun har fået så fejlagtig en information fra, for hverken til Nordisk Vinder udstillingen i 2009 eller nu til World Dog Showet var der danske hunde der kunne klare sig i konkurrencen med de øvrige Skandinaviske. 

Indenfor de sidste 4 år er der kun 1 dansk opdrætter der har formået at avle en hvalp med international klasse, den er ejet af kennel Nobel Minded og avlet af kennel Have A Nice. Den han blev både Verdensvinder og Europavinder i 2006. Men mærkelig nok så mente den forhenværende racerepræsentant åbenbart ikke, at det var relevant læsestof for Havaneser gruppens medlemmer at få sådan en information i Lille Hund. Det blev ikke nævnt med et eneste ord i Klubben For Små Selskabshundes klubblad Lille Hund. Så man kan jo spørge sig selv hvad sådan et blad så skal bruges til, hvis der ikke må komme et flot resultat i bladet fra en dygtig dansk opdrætter. 

Men der var rigtig mange flotte udenlandske hunde i Havaneser ringen, især er de finske hunde meget smukke, de har en dejlig størrelse og så er de meget mere ensartede end de danske opdrætteres, her ser man heller ikke de krusede og krøllede pelse som efterhånden er kendetegnet for de dansk opdrættede Havanesere, ej heller de store grove hoveder og lange kroppe. 
Jeg kunne jo se når jeg stod og kikkede på typerne, at Emil ikke ville falde synlig meget ud blandt dem, ligesom han gør blandt det man normalt ser i de danske ringe. Miia som udstillede Emils far ville også gerne have mig til Finland med Emil, hun mener at han er så pæn en hund, at han skal udstilles, det samme gør min hundefrisør Lene som også var nede og kikke på racen. Det var for øvrigt Emils far Bellezza's Simply Supermann der blev verdensvinder hos hannerne. Det var lidt sjov, for Lene spurgte inden hun vidste at det var Emils far, om han var i familie med Emil så meget som de lignede hinanden. 
Men lige nu kan udstilling ikke rigtig komme på tale, det er der ikke tid til.

Det eneste som vi godt kunne have ønsket os var, om nogle Amerikanske Havanesere havde fundet vej til verdenshundeudstillingen, det kunne have været spændende at se, hvordan de amerikanske typer ville se ud sammenlignet med de Europæiske. Jeg har fået flere cd'er med video fra Amerikanske udstillinger, og hu ha så flotte de Havanesere jeg så på en video fra Chicago var, her var det også en sort som blev BIR. Det er også nogle utrolig flotte Havanesere man kan se inde på hjemmesiden her: Klik Watch video http://www.westminsterkennelclub.org/2010/results/breed/havanese.html 

Af alle de hunde jeg så i Herning var de smukkeste at finde i Malteser ringen, det var simpelthen helt utrolig så flotte de var. Lene som ellers har Risenschnauzer, var helt solgt da hun så de små fine Maltesere. Her var der det man kan kalde pelspleje og handling i verdensklasse. Og så havde alle de udenlandske Malteser udstillere Madan børster i hånden inde i ringen. 
Jeg vil håbe at den børste bliver lidt mere udbredt her i landet, alle os der bruger dem er enige om, at det sammen med Mason Person børsten er den bedste børster vi endnu har prøvet.

Den 01/02 er der lagt en ny side op med decoupage.

Den 26 November var jeg oppe hos dyrlægen med Felix, han slog sit ben da han hoppede ud af sengen, og jeg ville selvfølgelig sikre mig, at der ikke var beskadiget eller brækket noget. Men intet var brækket eller beskadiget, men derimod kunne dyrlægen fortælle mig, at Felix har Patella Luxation i sit ene bagben. 
Jeg var så den 28 Januar oppe for at snakke med Torben Skov igen ang. patellaluxationen i Felix ben. Jeg er også bekendt med graden af patellaen nu. 
Jeg har forhørt mig rundt omkring hos andre hundeejere, som har fået deres hunde opereret for patella, og er blevet enig med mig selv om, at det ikke kommer på tale. Jeg har kun mødt en i min søgen som syntes hendes operation var ok. men ikke så benet kom til at fungere 100% igen. 
Inga mødte en dame oppe hos Finn Boserup i Nordsjælland, som lige havde fået opereret sin 1½ år gamle Havaneser han for patella, og hun sagde til Inga, at havde hun vidst hvor besværlig det ville blive for hendes hund, og hvor ondt den have haft i sit ben længe efter operationen, så havde hun aldrig indladt sig på sådan en operation, og heller ikke her var benet blevet 100% i orden. Og det er sådan set den type tilbagemeldinger jeg har fået flest af. 
Felix patella har jo været der hele tiden, vi fandt bare først ud af det, da han slog sit ben. Så i stedet for operation af en hund på snart 8 år, har vi valgt at give ham et naturmedicin som styrker muskler og led. Og så har jeg noget gigtmedicin liggende hvis han skulle få ondt. Og indtil videre går det fint.
 
I forbindelse med et læserbrev vi havde i Hunden i 2008 var der en opdrætter fra Sjælland som skrev og forklarede mig, at en operation for Patellaluxation er et lille indgreb. Nu ved jeg ikke om opdrætteren selv har fået en af sine Havanesere opereret, men da jeg fortalte min dyrlæge hvad jeg dengang havde fået at vide sagde han, at det var langt lettere for hunde og ejere at opdrætterne fik deres avlshunde testede for patellaluxation, det kunne spare mange hunde for ubehag og unødige smerter, samt ejerne for mange bekymringer og store udgifter til operationer (en patella operation i et ben koster mellem 5500 og 7000 kr.) Men denne indfaldsvinkel havde opdrætteren som skrev til mig åbenbart slet ikke i tankerne.  Det koster ca. 700-800 kr. at få sin avlshund undersøgt for patella. Men denne opdrætter og sikket også andre mener åbenbart, at der er mere rimelighed i, at deres hvalpekøbere skal betale mellem 5500 og 7000 kr. for at få deres hunde opereret, end der er i, at opdrætteren selv betaler de 700-800 kr. det ville koste dem at få deres avlshunde testede. En lidt mærkværdig tankegang må man sige  

Måske skulle de opdrættere som ikke gider ofre penge på at få deres avlshunde testede for arvelige sygdomme tænke lidt over, (hvis de da overhovedet kan tænke på andet end penge) den ubehagelige situation som mange dyrlæger havner i hver eneste uge. Her kommer ulykkelige hundeejere i konsultationen  med hunde der har patella, catarac, dårlig hjerte, allegi, demodex, hul i kraniet osv. Dyrlægerne ved mange gange godt, at ejerne har brugt alle deres sparepenge på at købe deres drømmehund, og han ved også godt, at de ikke har råd til at betale de mange penge det koster, for at få deres hund opereret for de af sygdommene der kan opereres for. Hvad muligheder har han så? Min dyrlæge fortalte mig, at det var den situation han og  hans kollegaer efterhånden stod i hver eneste uge. Så respekten for diverse pengefixerede hundeklubber heriblandt også Dansk Kennel Klub, og deres lige så pengefixerede hvalpeproducenter kunne ligge på et meget lille sted. 

Dyrlægerne er bekendte med købeloven som gælder i 2 år. Alle dyrlæger ved hvad der er avlsrelateret når de får syge hunde ind, så de skal bare hjælpe hvalpekøberne med at håndhæve købeloven. Den eneste måde man kan få luget ud i noget af alt det ukrudt der er skudt op hos de små populærracer, er ved at lade dem betale hver eneste gang der er noget af deres opdræt der får nogle arvelige skavanker indenfor de første 2 år. 

Min storebrors datter og svigersøn købte en Mops for knap 2 år siden, og den var sådan set syg fra dag et, men opdrætteren blev ved med at komme med så den ene historie, og så den anden. Men det korte af det lange var, at de måtte have deres Mops aflivet inden den blev 1½ år. 
De er ikke så gamle, så de kender, ligesom så mange andre danskere, ikke købeloven når det drejer sig om hundekøb. Og mange opdrættere undlader helt bevidst at oplyse hvalpekøberne om købeloven i deres købekontrakter. Men så heldigvis kom jeg til at snakke med min bror og svigerinde om den syge Mops, da vi flyttede for mor i sommer, og da sagde jeg at det var helt oplagt at de skulle have deres penge tilbage. Så ringede min niece, og hun troede ikke rigtig på at de kunne få deres penge tilbage, fordi opdrætteren havde skrevet i købskontrakten at hun ikke hæftede for fejl og mangler hos hvalpen. Opdrætteren ville da heller ikke tilbagebetale så meget som en krone, fordi hun i sin naivitet selv mente, at det var ok at fraskrive sig alt ansvar. 
Men sådan fungere det ikke her i Danmark, her kan man ikke bare sælge en bil, en hund, en cykel, eller et hus, og så skrive at man som sælger ikke hæfter for noget som helst. Så deres sag ligger over i forbrugerklagenævnet nu, og her siger de at sagen er ren rutine, og at det unge par er berettiget til at få deres penge retur. 
Da opdrætteren fandt ud af at sagen var på vej til forbrugerklagenævnet, prøvede hun som så mange andre opdrættere har gjort, at forhale tingene ved at bede om udskrifter fra de dyrlæger parret havde konsulteret, og så skulle hun selv og hendes egen dyrlæge lige kikke på udskrifterne og bla. bla. bla. Det var simpelthen så tydelig, at hun forsøgte at forhale og besnakke parret i håbet om, at de 2 år hvor købeloven gjaldt ville blive overskredet. 

Men i historier som denne her er der noget de dårlige opdrætterne måske ikke lige har øje for, de unge mennesker er hurtige til at få spredt rygtet om deres dårlige erfaringer inde på internettet. Der er sider som hedder Spred rygtet, og chat forums hvor de unge fortæller hinanden hvordan de er blevet snydt i alle former for handel osv. Og der bliver ikke lagt fingre imellem når de unge mennesker deler deres dårlige erfaringer med hinanden. På disse sider eksistere diskretion og navneforbud ikke. 

½ god og ½ dårlig
Den første halvdel af 2009 kørte bare på skinner. Min mor fik en superflot lejlighed i et splinternyt plejehjems kompleks lige overfor hvor hun før boede. Jeg fik taget min motorcykel kørekort på rekordtid, købte mig en Honda 500 først i August, og så gik det ellers bare derud ad på motorcyklen i August og til midt i September. Men så begyndte en del af mine hundevenner at få problemer med helbredet. Især Helle og Mike har været rigtig hårdt ramt de sidste måneder. Emil (ikke min hund Emil) måtte et par måneder efter Grenå udstillingen opereres, og Aase, (min mangeårige veninde som cipper/tatovere for DKK i vores område) har også været indlagt flere gange. Gerhard som sammen med Ellen var oppe og kikke i Grenå kæmper på 5 år med en opslidende kræftsygdom. Og Erik (Basses far)  måtte også på operationsbordet og derefter sygemeldes i 2 måneder. 
 
En fredag først i Oktober kørte jeg Jane Aamund (som for øvrigt også har haft en rigtig træls efterår og vinter med sit helbred) til Hørsholm, og tog så derfra op til Sverige, da jeg var på vej hjem søndag eftermiddag, tikkede der en rigtig sørgelig sms ind på min mobil, det var min veninde som skrev, at hendes mand var død af et hjertestop. 

Helle var en uges tid før jul igen indlagt, og Mike skal igennem en ret så stor operation den 28 December. 
En uge ind i December ringede en meget chokeret Pernilla (kennel Voila) oppe fra Sverige og fortalte, at der var sket en frygtelig ulykke oppe hos hende og Mats.

Det eneste positive der er sket de sidste måneder er, at Rasmus har fået et rigtigt godt job i Århus, at hans kæreste blev optaget på sine drømmestudier, og at de efter kort tids søgen fik en lejlighed. Ellers har det stået på sygdom og ulykker de sidste måneder.

Nu håber vi alle, at 2010 bliver lidt mere positiv end sidste del af 2009 var.  
 
__________________________________________________________________________________________________________

Den 29 Juli 08 havde Jane Aamund en artikel i BT om kamphunde, og Dansk Kennel Klubs økonomiske interesse i disse racer. På DKK’s hjemmeside kunne man kort tid efter læse en kommentar til Janes artikel, i kommentaren gjorde man lidt grin med Janes påstand om, at DKK skulle have en økonomisk interesse i disse racer http://www.dansk-kennel-klub.dk/337/1/1/3107.

Og hvad kan man så læse i Dansk Kennel Klubs klubblad Hunden fra December på side 66. Jo her klynker DKK’s formand Jørgen Hindse Madsen over, (og her citere jeg ordret)  Folketinget i deres uransalige visdom finder på at forbyde et antal hunderacer, hvilket kan komme til at koste DKK rigtig mange deltagere, såfremt et sådan forbud træder i kraft inden WDS 2010.

Hvorfor klynker DKK’s formanden over tabt indtjening af kamphunde, når nu de på deres hjemmeside gør et stort nummer ud af at forklare læserne, at de overhovedet ingen økonomisk interesse har i disse racer?

Set i lyset af, at American Staffordshire Terrier var den næststørste gruppe til Verdenshunde udstillingen 2009 i Bratislava, med 295 tilmeldte, kun overgået af 315 tilmeldte Golden Retriever, ja så kan man måske godt forstå, at DKK har økonomiske vanskeligheder, hvis de slet ikke har nogen som helst interesse i de 156.350 kr. som bare en af kamphunde racerne kunne indbringe på Verdenshunde udstillingen i Bratislava.
__________________________________________________________________________________________________________

Jeg har fra Justitsministeriet fået tilsendt en liste over de organisationer  som skal deltage i spørgsmålet om kamphundes fremtid her i landet.

Udvalgets formand NN (udpeges af Justitsministeriet)

Udvalget sammensættes således:

1 medlem udpeget efter indstilling fra Dansk Kennel Klub
1-------------------------------------------- Dyrenes Beskyttelse
1---------------------------------------------Dyreværnsrådet
1---------------------------------------------Den Danske Dyrlægeforening
1---------------------------------------------Rigsadvokaten
1 medlem fra Justitsministeriet

Udvalgets sekretariatsfunktion varetages af Justitsministeriet.

__________________________________________________________________________________________________________

I samme December nummer af Hunden på side 64, er der en udstiller som undre sig over, hvordan hendes hund kan blive Bedst i racen den ene dag og få en 2 præmie dagen efter, når dommerne nu køre efter den samme FCI standard.

Man skal som udstiller nok til at vende sig til, at niveauet på DKK’s udstillinger er blevet noget lavere end for 10-15 år siden. I dag er det ikke ualmindelig at der møder fulde dommere op søndag morgen til bedømmelserne, eller dommere som ikke har fået sovet rusen ordentlig ud efter lørdagens dommermiddag, og det kan mange gange ses på, deres til tider uforståelige måde at dømme på.
Det forlyder efterhånden fra mange racer, at man som udstiller har måtte finde sig i ubehagelige og sure dommere med tømmermænd, eller dommere som har været direkte fulde i ringen. 
For en del år siden oplevede jeg selv en kvindelig Irsk dommer i Grenå, som vores race fik den tvivlsomme ære af at skulle dømmes af søndag morgen. Det var ingen fornøjelse. Hun stank som et værtshus, og tøjet som hun havde haft på i alle de 3 dage hun dømte var efterhånden godt gennemsvedt, så det var meget ubehagelig at blive bedømt af en dommer, der lignede en der lige var væltet ud af sengen og ind i udstillingsringen, og lugtede som et værtshus.

Dansk Kennel Klub lader som om de aldrig har hørt om disse problemer, og det kan også meget vel hænde, at de ikke har det. For det er jo efterhånden blevet noget af en dyr fornøjelse at være utilfreds med noget DKK har fingrene i. Helt præcist koster det 500 kr. at være utilfreds, og så skal Dansk Kennel Klubs bestyrelse selv vurdere om der er hold i de klager som de utilfredse har betalt 500 kr. for at fremsætte. Det er meget tvivlsomt om der nogensinde bliver en utilfreds udstiller der kan vinde sådan en klagesag.

Jeg får desværre ikke tid til at lave en Havaneser kalender for 2010. Jeg har været ret hængt op rent arbejdsmæssig siden Maj, så jeg må lade det med kalenderen ligge og se, om jeg får mere tid næste år. 

På KSS udstillingen i Grenå 26-07-09 blev Voila Alfonso With A Twist "Emil" Bedste han i racen og BIM. 
Dommeren var Geoffrey Davis fra England

Jeg vil tro at vinderhunden nedenunder vejer 4-5 kg. mindre end de største af de hanner som nogle opdrættere ynder at komme med på de danske udstillinger. I USA tilhøre Bichon-Havanese toy gruppen, og der er en toydog en toydog, det er mere end hvad man kan sige om racen herhjemme. 
Jeg ved ikke om nogle af de store opdrættere søger at tilpasse racen efter deres egen størrelse, det kan man jo godt få mistanke om, når man ser hvor store og grove disse opdrætter synes en toydog skal være her i Danmark.

http://video.westminsterkennelclub.org/player/?id=1009081 

Her står William fra Taiwan med sit Shih-Tzu opdræt som vandt Hong Kong Open den føstes weekend i November.
William er jeg kommet i kontakt med fordi han har en fabrik i Taiwan der fremstiller soigneringsprodukter til hunde. 
Pernilla læste om nogle rigtig gode børster som Malteser, Yorkshire og Shih-Tzu ejerne anbefalede, men kunne ikke finde dem nogle steder på Europa udstillingen i Budapest. Så vi gik i gang med at lede på internettet. Vi fandt hurtig ud af, at børsterne ikke kunne købes her Europa.
Endelig fandt jeg (eller rettere Erik) fabrikanten af børsterne i Taiwan. Han har opdrættet Shih-Tzuer i mange år, og rejser også rundt i Asien og USA som dommer for  gruppe 9 hunde. Så nu er vi spændte på at se, om børsterne nu er så gode som de har ry for hos de meget krævende racer indenfor pelspleje. 
William er mere end almindelig interesseret i Havaneserne, dem er der slet ingen af i Taiwan. Så han spørger meget til racen, og skrev sidst at han godt kunne tænke sig en i hvid, og i samme størrelse som Emil. Små selskabshunde er generelt ikke ret store i Asien, jeg kan også se på billedet af Shih-Tzuen ovenfor, at den er meget mindre end de er her i skandinavien. 

Løbeøjne og rødt skæg

Mange hundeejere med hvide og lyse racer har fra tid til anden haft problemer med rødt skæg og løbeøjne hos deres hunde. Udbudet af produkter til at fjerne de uønskede røde rander ved øjnene og det røde skæg med er mange. Men som jeg har forstået på mange af dem som har forsøgt sig med disse iflg. producenterne ”vidundermidler” så er der ikke mange af dem der overhovedet har nogen effekt. Lige med undtagelse af et par enkelte.

På internettet kan man købe Angels Glow og Angel Eyes, disse 2 produkter skulle iflg. forbrugerne være effektive. Jeg har også selv snakket med et par stykker som har prøvet Angels Glow med gode resultater. Nu har jeg selv, og især min mand, altid været skeptiske over for disse vidundermidler som hundene skal have ind i kroppen. Og det er netop hvad de får med Angels Glow og Angel Eyes, det er et pulver man drysser hen over hundenes mad, og så wupti, i løbet af kort tid stopper de trælse løbeøjne og det røde skæg. Men ved nærmere undersøgelser fandt vi ud af, hvad det egentlig er man stopper sine hunde med for at de skal se smukke ud i en fart, når man bruger Angles Glow og Angel Eyes.

I begge disse produkter findes et antibiotikum som hedder Tylosin. Inde på svineavlernes info: http://www.infosvin.dk fandt vi under Sunhed en fane til lægemidler og vacciner mm.

Her kan man bla. læse flg. om Tylosin:

Makrolider er førstevalg til behandling af infektioner hos mennesker forårsaget af Campylobacter. Resistens overfor denne gruppe af antibiotika er derfor uønsket. Tylosin og lincomycin er problematiske pga. risiko for udvikling af krydsresistens overfor erythromycin, der specielt anvendes til behandling af visse infektioner hos mennesker. Lincomycin kan dog accepteres til behandling af Mycoplasma ledbetændelse i form af injektionsbehandling af enkeltdyr. Tulathromycin, der også hører til makrolidgruppen, kan anbefales til behandling af lungebetændelse, idet der her kan anvendes én enkelt injektionsbehandling med flere døgns effekt, hvilket er at foretrække frem for flokbehandling via foder eller drikkevand.

Det vil i realiteten sige, at hvis man bruger Angels Glow eller Angel Eyes så kan man risikere at en ganske banal infektion som kræver pencilin kan tage livet af ens hund fordi den er blevet resistent over for pencilin. Værrer endnu er det at disse bakterier også kan overføres til mennesker som så også kan ende i den situation hvor pencilin ingen virkning har.

For ca. 14 dage siden så jeg et indslag i TV Avisen om hvor galt det kan gå når man pga. landmændenes misbrug af antibiotika bliver resistente over for pencilin. Her var en dame død af en ellers ganske harmløs lungebetændelse. Til lægernes frustration virkede intet af det pencilin damen fik på lungebetændelsen, og til sidst døde hun. I indslaget blev der sagt, at det er noget vi vil komme til at opleve oftere i fremtiden så længe der bliver brugt så meget antibiotika i landbruget. Og man nævnte lige præcis Tylosin som en af de store syndere, fordi der er den risiko for at man udvikler krydsresistens over for andre pencilin præperater hvis man får Tylosin i kroppen.

Man kan tilgive folk hvis de af uvidenhed bruger Angels Glow eller Angel Eyes for at komme de røde rander til livs. Producenterne undlader jo meget passende at gøre forbrugerne opmærksom på de uønskede ingredienser deres produkter indeholder. Men hvis ejerne er bekendte med at de udsætter hundene for en risiko ved at anvende disse produkter, og alligevel fortsætter brugen, så er det man spørge sig selv om de nu også elsker deres hunde så meget som de gerne vil give det udseende af på deres hjemmesider. Og  man spørger også sig selv om det er den pris hundene skal betale for at få en tilfældig og ligegyldig dommers vurdering af, om hunden er til en første eller anden præmie på udstilling.

Man kan sagtens holde sin hund fri af tårestriber og rødt skæg hvis man bare gider bruge den tid det tager at soignere hunden i hovedet. Det tager ca. et kvarter hver eneste dag, men så kan det også lade sig gøre på normalt vis at holde hovedet rent og fint. Og har man ikke tid til at ofre et kvarter på sin hund om dagen, så er spørgsmålet om man overhovedet skal have sådan en type hund.

Pelspleje

Der er også flere som har henvendt sig til mig for at høre hvor mange timer jeg bruger på pelsarbejde i ugen på Felix og Emil, og hvad jeg bruger af pelspleje produkter til dem. Når så de høre at jeg ca. bruger 1½ time om dagen er de ved at dåne, for de har åbenbart fået at vide af opdrætterne, eller læst i hundebladet at der kun er ½ til 1 times pelsarbejde i ugen på en Havaneser.

At nogle opdrættere bilder deres hvalpekøbere den slags ind er direkte vildledende. Jeg har spurgt alle dem jeg kender som bare ejer 1 eller 2 hund, og flere opdrættere af racen, om det er mig der er noget galt med når jeg bruger så meget tid på mine hundes soignering. Og det er det IKKE, Carina som har Emils mor bruger ca ½ time til 45 min. om dagen for at holde Alice pæn, og de opdrættere jeg har spurgt bruger ca. ½ time pr. hund om dagen for at holde pelsene på dem. Lene som er professionel hundefrisør og som har sin egen salon siger, at jeg er den eneste hun har mødt heroppe i vores område som holder pelsene på mine Havanesere, ellers ser hun kun racen når ejerne kommer med en filtret hund der skal klippes ned. Grunden til at så mange Havanesere bliver klippet ned er, at ejerne havde fået at vide, at der næsten ingen arbejde var med at børste og rede for at holde pelsene. Og når hunden så havner ude hos Lene er det ofte med skuffede ejere som har givet total op i kampen med filten.

I Den Store Bog Om Hunde (som i øvrigt er en supergod opslagsbog) er pelsarbejdet delt op i 1-2-3 og 4 børster, alt efter hvor krævende pelsarbejdet er. Her har Havaneserne fået 4 børster, ligesom Maltesere, Pekingesere, Yorkshire Terrier og den type pelshunde. De racer med 4 børster er de mest krævende ang. pelsarbejde. Og skal hunden så ydermere have et bad 1 gang i ugen som de anbefaler i næsten alle de bøger jeg har læst om Havanesere (og der er efterhånden udkommet en del nye bøger), så slipper man altså ikke med ½-1 times arbejde i ugen.

Ang. pelspleje produkter har jeg altid haft den indstilling at jeg under ingen omstændigheder vil bruge noget til mine hunde der er afprøvet på forsøgsdyr. (det gælder i øvrigt også alt hvad vi bruger til os selv her i huset).
Det er som oftest sådan, at de firmaer som bruger kræfter på at fremstille produkter uden brug af forsøgsdyr, er mere omhyggelige med hvad de anvender i deres produkter end de andre, som jo er ligeglade med forsøgsdyrenes lidelser.
Jeg har læst, at de produkter som bliver afprøvet på forsøgsdyr ofte er noget billigere fremstillet, rent ingrediensmæssig, end dem som bliver brugt hos øko producenterne. Derfor er de miljøvenlige produkter som ikke er afprøvet på forsøgsdyr også dyrere end de andres, men også meget bedre, fordi producenterne ikke går på kompromis med det de kommer i deres produkter.

Så mit råd til hundeejere som skal købe shampoo og balsam til deres hunde er at købe produkter som ikke er afprøvet på forsøgsdyr. Den eneste måde man som forbruger kan hjælpe forsøgsdyrene på, er ved at gå uden om vare som er afprøvet på forsøgsdyr. På den måde kan man vaske sine egne dyr + sig selv med god samvittighed.

Kik bag på soignerings produkterne efter en lille globus med teksten Earth Friendly.
Og der står også altid bag på de miljøvenlige produkter om de er fremstillet uden brug af forsøgsdyr.

Tilbage

Gengivelse af artikler eller billeder, fra denne side, er kun tilladt efter forudgående skriftlig tilladelse.